Mandag den 21. januar 2019 mødtes 40 sangglade mennesker på Langeskov Bibliotek til en sangeftermiddag, hvor Bodil og Hans Rytter lagde ud med sange af Thomas Kjellerup, Lars Lilholt, Kaj Norman Andersen og Edvard Taube, gode sange med godt og eftertænksomt indhold, smukt sunget for af Bodil og fint akkompagneret af Hans på harmonika.
Efter kaffe/te pausen tog vi hul på Højskolesangbogen og da det jo lige havde sneet på dagen, var det meget naturligt at synge alle sne- og vintersangene samt en del flere, som publikum ønskede. Kirsten akkompagnerede og Bodil sang for.
En meget hyggelig eftermiddag


