Flying Enterprise

Flying Enterprise

Journalist Bjarne Bekker fra Skaarupøre, tidligere journalist på Faaborg Avis, Svendborg Avis, Fyens Tidende og Billedbladet, har sidst på året 2017 udgivet bogen ”Historiefortællerens Egen Historie”, som handler om hans eget spændende liv. Onsdag den 10.januar kommer Bjarne Bekker til Langeskov Rådhus og fortæller historien om styrmand Carlsen og hans skib “Flying Enterprise”, der forliste i januar 1952, kun 35 sømil fra havnen i Falmouth.

I 13 døgn kæmpede Kurt Carlsen for sit skib, og hele verden fulgte med i åndeløs spænding. Det kom senere frem, at skibet var lastet med grundstoffet zirconium, der gik tabt i forliset, og forsinkede bygningen af verdens første atomdrevne ubåd.

Bjarne Bekker udgav i 2011 bogen “Flying Enterprise”, som er en personlig beretning om mødet med Kurt Carlsen, hvor han for første gang fortæller den berømte sømands samlede livshistorie og ikke mindst om dramaet, der samlede verden foran radioen for 66 år siden.

Vi var 50 fremmødte til dette meget spændende foredrag. Bjarne Bekker er en meget munter person og fik os ofte til at bryde ud i latter, trods det meget alvorlige emne om et skibs forlis.
Billeder

Nye indlæg

  1. Kerteminde nye bibliotek Kommentarer lukket til Kerteminde nye bibliotek
  2. Kim Larsen og Kristendommen Kommentarer lukket til Kim Larsen og Kristendommen
  3. Generalforsamling i Langeskov Biblioteks Venner Kommentarer lukket til Generalforsamling i Langeskov Biblioteks Venner
  4. Sangforedrag med Hindsholmkoret Kommentarer lukket til Sangforedrag med Hindsholmkoret
  5. Gækkebrevsklipning og æggemaling Kommentarer lukket til Gækkebrevsklipning og æggemaling
  6. Østfyns Fortællekreds Kommentarer lukket til Østfyns Fortællekreds
  7. Langeskov Biblioteks Venner 2014-2024 Kommentarer lukket til Langeskov Biblioteks Venner 2014-2024
  8. Julesang på Langeskov Bibliotek Kommentarer lukket til Julesang på Langeskov Bibliotek
  9. Juleklip på Langeskov Bibliotek Kommentarer lukket til Juleklip på Langeskov Bibliotek