Anmeldelser af læste bøger i læsekredse forår 2018

De 2 læsekredse har i første halvår af 2018 læst følgende bøger:

Jonas Bengtsons Et Eventyr                                

Eventyret handler om en dreng der rejser fra sted til sted med sin far. De lever et rakkerliv. Faderen er på flugt og derfor skal alt klares uden at have papirer på noget eller bindinger til samfundet i øvrigt. Faderen er meget rastløs og rykker hurtigt op og videre.
Far er for drengen Gud! Hvad han siger, er sandheden, hele sandheden. Drengen går ikke i skole – kristendom er at gå i kirke, biologi er at gå i skoven o.s.v.
Det er far og søn mod resten af verden og sådan hører vi om det, for historien er fortalt gennem drengens øjne, uden refleksioner eller forklaringer.
Drengen er meget alene hjemme når far er på arbejde. Han får tiden til at gå ved at tegne, han glemmer tid og sted og tegneriet er det eneste vedvarende i hans liv.
Et godt stykke inde i bogen hører vi om, hvorfor livet er som det er for far og søn.

’Et eventyr’ begynder i 1986, drengen er 6 år – og slutter i 2000. Der er tre dele i bogen, hvor man hører om de kæmpe-omvæltninger der er i drengens liv: I 1996 er drengen 16 år, går i 9. klasse, bor hos mor og stedfar, er en utilpasset ung mand; i 1999 har han en ny identitet og et nyt liv, det er igen på bunden af samfundet, nu med identitet som tyrker og job med postfordeling. Bogen er dyster og lavmælt dramatisk, men med spor af humor.

Antal sider: 381

 

Camilla Stockmarr – Udflytterne                    

Den 8-årige Phønix flytter fra storbyen til en primitiv ødegård i Sverige sammen med sine forældre og søsteren Nefer. Gården, de skal bo på, er nærmest en ruin, mens naturen er fuldstændig fantastisk. Og naturen bliver til dels omdrejningspunktet i denne historie, da det ofte er svært at finde ret meget andet at glæde sig over.

Familien er ikke helt almindelig, skiller sig ud fra mængden og lever alternativt med drømmen om det enkle liv. Ofte uden at vide om de har mad på bordet eller tag over hovedet næste dag. Imens vokser de tættere sammen med naturen, som får stor betydning for dem.

Historien fortælles af den 8-årige Phønix, hvilket sætter tingene i et lidt andet perspektiv, end hvis det var en voksen fortæller. Vi oplever det hele set med hans øjne, og det er bestemt ikke altid kedeligt. Han har en stor kærlighed til sine forældre, især faderen med hvem han også deler glæden over naturen. Faderen er ligesom Phønix en følsom person, som hele tiden forsøger at flytte sig som menneske og gang på gang må erkende, at han ikke helt slår til. Far/sønforholdet er i fokus her og får stor betydning for Phønix’ videre færden i livet. De er begge indgående beskrevet, mens man ikke rigtig får indsigt i moderen og søsterens liv. Ikke ud over, at moderen følger faderen gennem alt, mens søsteren protesterer og sætter spørgsmålstegn ved de ofte irrationelle beslutninger, der tages. Til gengæld er der nogle fabelagtige naturbeskrivelser af livet omkring ødegården. Man kan næsten fornemme, hvordan disen hænger over markerne mens solen står op.

Historien foregår i 1970’erne, en tid hvor samfundet fortsat var i stor forandring, kvinderne var på arbejdsmarkedet og forbrugerismen i sin begyndelse. Samtidig var det en tid, hvor man eksperimenterede med forskellige livsformer og religioner.

Antal sider: 189

 

Kim Blæsbjerg – Rådhusklatreren                  

Det er en vildt frodig slægtshistorie, der bliver oprullet: om svenske Göran Lundströms flugt til Danmark, hvor han møder danske Milla ved en julebasar. Hver for sig medbringer de hemmeligheder og historier:

“Hemmeligheder består af lag, ydre og indre dele: Hemmeligheden er som en flåt i huden. Den knækker over, når man forsøger at pille den ud og et giftigt led bliver siddende uden for neglenes rækkevidde. Göran, min farfar, kendte den ydre del af Millas hemmelighed. Han var den eneste, der kendte den. Den indre del, den part der sidder skjult under huden og allertidligst kan afsløres på dødslejet, kendte ikke engang Göran.”

Barnebarnet William Lundstrøm fødes på en gang ind i denne ærkekøbenhavnske familie og samtidig ind i verdenshistorien i samme øjeblik som den første månelanding finder sted. Det må få konsekvenser, og drengen William er fremover lige bundet til sin familie og alt hvad der er amerikansk.

Fokus i bogen er opvækstårene for William og hans søster Nadia og efternøleren Frank. Faren er noget af en gal opfinder, mens moren, som er sygeplejerske, står for det mere stabile element i familien. I tæt periferi står så bedsteforældre og oldefar. Og det er ikke kedeligt! For undervejs krydres historien med fortidens synder, glæder og kvababbelser. Små og store synder afsløres i et væk, så man næsten ikke kan vente på den næste! Historien om romanens titel: Rådhusklatreren skal ikke genfortælles her, den skal læses ind sammenhæng med resten.

Antal sider 386.

Ane Riel – Slagteren i Liseleje                         

Ved første øjekast forekommer Judith Abild Behring at være indbegrebet af en rar og hyggelig ældre dame: Yderst pertentlig og en knag i et køkken. Omsorgsfuld – tilsyneladende. Dyreven. Og… øh… flirter hun ikke også lidt? Med postbuddet for eksempel? Og sågar med byens drukmåse – trekløveret Hans Enoksen (grønlænder og tidligere selvmordskandidat), Christian Kramshøj (forhenværende pornofikseret graver, nu kun pornofikseret) og endelig kunsthistorikeren Andersen, som egentlig hedder Mikkelsen, men når nu hans to venner hedder henholdsvis ”Hans” og ”Christian” til fornavn, er det næsten for oplagt – i hvert fald når man bor i en lille by som Liseleje, hvor omgangstonen er gemytlig, og hvor alle (tror de!) kender alle. Men skindet bedrager, og den venlige dame, som inviterer de tre beduggede venner indenfor til middag og vin/øl ad libitum, har både skeletter i skabet, lig i lasten og en skjult dagsorden.

Bedst som historien om Liselejes udskud og deres plejen omgang med frøken Judith er i fuld sving, føres læseren med ét tilbage i tiden, nærmere betegnet tilbage til Peter Bangs Vej i 1948, hvor en dreng ved navn Jørgen bliver født. Jørgens mor Edith nærer udtalte ambitioner på sin stakkels søns vegne, og som historien om Jørgen skrider frem, kan det ikke undre nogen læser, at han udvikler sig til et mindre sympatisk eksemplar af racen – for nu at sige det mildt. Men allermest interessant er dog: Hvad har drengen Jørgen og hans mor med Liselejes lokalbefolkning at gøre? Dét er spørgsmålet, og stor er overraskelsen, når det hen ad vejen åbenbares, hvordan det hele hænger sammen. En ustyrlig morsom bog, men også nærmest en kriminalroman. Antal sider 256

 

Olav Hergel – Indvandreren                             

”Dæmoniseringen er med til at vanskeliggøre mindretallets forståelse for vort samfund og øger tværtimod de pågældendes følelse af at være marginaliseret. Og det er dødsensfarligt”.

Sådan sagde Birthe Rønn Hornbech i 2006, og den udtalelse passer fint på det, som sker i Olav Hergels roman.

Zaki er 17 år, født af marokkanske forældre. Hele familien er velintegreret i det danske samfund, og Zaki er lige blevet student med et højt gennemsnit. Det skal fejres med et besøg på et diskotek sammen med nogle af vennerne. Men de får ikke lov til at komme ind, dørmanden nægter dem adgang, og Zaki bliver så vred, at han nikker dørmanden en skalle. Han går derfra, men da dørmanden sætter efter ham, opstår der tumult, pludselig er der en kniv, og dørmanden bliver dræbt.

Så går medierne i gang, alle medier fordømmer selvfølgelig det hændte, indvandrerdrengene bliver dømt på forhånd; der er politikere, der bruger situationen til at positionere sig, og politiet sætter alt ind på at fange drengene. Zaki synes, at de skal melde sig, men det vil hans venner ikke være med til. Det værste, man kan gøre i de kredse, er at melde en kammerat.

På Morgenavisen er det Rikke Lyngvig – som vi stiftede bekendtskab med i Flygningen – som får lov til at dække historien. Hun bliver kontaktet af Jamil, som kan fortælle at dørmanden tidligere er blevet fyret på grund af racistiske udtalelser. Rikke ved, at hvis hun offentliggør den historie, vil hun blive meget upopulær, både på redaktionen og blandt avisens læsere, men for hende gælder det, at sandheden skal frem.

Som læser er man ikke i tvivl om, hvordan Olav Hergel ser på den danske indvandrerpolitik.  For mig er selve historien en ting, men lige så spændende og tankevækkende er beskrivelsen af mediernes indflydelse, og politikernes måde at bruge situationen på. Der er mange let genkendelige personer i romanen: statsministeren, statsministerens kone, formanden for Dansk Folkeparti, kvindelige præster som er meget i medierne og fætrene Langballe og Krarup, og romanen er fyldt med citater taget fra virkelighedens debatter. En vellykket politisk roman.

Antal sider 445

 

Dorthe Nors – Kantslag                                       

Det er hele denne historie, der er anledningen til den lille  lyserøde bog, der er 2. udgaven af Kantslag, og lægger man al udenomssnakken til side og åbner bogen, bliver man mødt af 15 korte, skarpe noveller om mennesker på kanten, skårede, ensomme eksistenser. Novellerne falder som slag, de falder hurtigt og slår hårdt. Allerede i anslagene rammer Nors præcist, og hun slår en uro ind i læseren, som bider sig fast, og som vokser, efterhånden som læsningen lægger novelle oven på novelle. Især for novelleforfattere er det vigtigt at mestre anslagets kunst, læseren skal indfanges med kølig træfsikkerhed og også gerne en vis dobbelttydighed eller åbenhed fra første færd. Og det gør Nors fx med en sætning som ”Det var den sommer, hun gik på kirkegårde”.  Nors vækker en urolig nysgerrighed hos læseren, som herefter drages videre ind i en historie om en kvinde med en platonisk kærlighed af en art, som hun forventer hendes veninder ikke vil forstå. Læseren inddrages som den eneste fortrolige til historien, mens fortælleren lige så stille løber over sig med elementer af en historie om en sær og skæv kærlighed, men også viseligt slutter af, inden alt for meget er røbet, og efterlader læseren med denne sarte fornemmelse af at være blevet overladt nogle rester af en andens liv.

Antal sider: 148

 

Peter Asmussen – Til sidst går verden under

”Det er mærkeligt, hvis man holder hænderne op til ansigtet og ser ud mellem dem, kunne man tro at tiden havde stået stille. Det er ligesom i stenalderen.”

Men stenalderen er det ikke. Derimod er det året 1914, og det er Paul, Louises far (i hvert fald på papiret), der gør sig ovenstående betragtning, mens han nyder udsigten fra den lysning, som er den stedlige ramme om hele romanen. I løbet af de næste 100 år, som romanen spænder over, møder vi adskillige personer, der gør sig nøjagtig den samme erfaring i nøjagtig samme lysning.

Hvis lysningen er scenen, er det fosteret, pigen, kvinden og oldingen Louise, der er hovedpersonen. Ved bogens begyndelse ligger hun som et ufødt barn i sin mors mave den 31. juli 1914, hvor hun kan høre moderen Emilie samtale med sin elsker, Wilhelm. Og allerede inden hun er sat i verden, har Louise optaget en god portion af sin mors kynisme. Romanen kredser omkring arvesynden som tema, et tema, der viderebringes da også Louise får en datter (”min gøgeunge”, kalder hun hende), som får en datter, som får en datter.

Allerede indholdsfortegnelsen afslører, at det er en århundrede lang historie, der her folder sig ud. Fra den 31. juli 1914 og op til samme dato i 2014 får læseren via en række datomæssige punktnedslag, Louises liv fortalt i et på én gang stramt og mættet sprog. Ved hjælp af årstallene er det muligt hele tiden at følge Louises alder og hendes virke i det mikrokosmos, der indrammes af stedet lysningen, mens makrokosmos ind imellem rækker sine fangarme derind, som fx i 1943 hvor Louises forhold til 2. Verdenskrig skildres i samme præcise stil.

Som antydet er Louise ikke noget udpræget elskværdigt menneske – langtfra. Men da man som læser har svævet over lysningen op gennem hendes barndom og ungdom, forstår man godt hvorfor. Som voksen bor hun alene i barndomshjemmet, indtil hun som 54-årig en dag ser Ellinor, der sidder på bænken i Louises lysning. Her møder Louise endelig kærligheden i sin mest smukke og ægte variant, og det er næsten, så der faldt en sten fra mit hjerte, for bag den kyniske og manipulerende facade gemte der sig en lille pige, som i dén grad tørstede efter kærlighed i oprigtig forstand.

Antal sider: 174

 

Muriel Barbery – Pindsvinets elegance       

Pindsvinets Elegance foregår i en parisisk herskabshus med tilhørende portnerske. Fortællingen er delt op i to spor og følger to hovedpersoner. Dels portnersken og dels en af husets beboere.

Portnersken Renée er 54 år gammel og beskriver sig selv som lille, grim, plump og ikke særlig elskværdig. Udadtil lever hun op til den gængse opfattelse en portnerske. Hun svarer kortfattet og uinteresseret, når folk henvender sig til hende, og hun anstrenger sig i det hele taget for at virke enfoldig. Indadtil er hun imidlertid helt anderledes. Hun er belæst udi både filosofi og litteratur. Hun kan desuden sin filmhistorie og formår at falde i svime over bestemte hollandske malere.

På den anden side er der Paloma. Hun bor i selve herskabsejendommen og er ud af en familie på samfundets top. Hun er 12 år gammel og er ikke alene intelligent, men også forholdsvis livsklog. Derfor har hun indset, at voksenlivet er forlorent, og hun har besluttet sig for at tage sit eget liv, når hun fylder 13.

Ligesom Renée lever Paloma et slags hemmeligt eller i hvert fald tilbagetrukket liv. Hun har selvsagt ikke haft tid til at læse lige så mange bøger som Renée, men hun har alligevel en forbløffende indsigt i mange ting, når man tager hendes alder i betragtning.

Fælles for Renée og Paloma er deres forkærlighed for japansk kultur. Så da den japanske – og lidt hemmelige – Mr. Ozu en dag flytter ind i en af lejlighederne, opstår et spændende møde mellem fransk og japansk kultur og imellem ung og gammel. Det bliver efterhånden klart, at høj intelligens ikke nødvendigvis er det eneste saliggørende i verden. Og muligvis er det ikke helt uproblematisk at leve en skyggetilværelse som filosof og litterat, mens man officielt er den dumme portnerske.

Antal sider: 376

Får du efter disse anmeldelser lyst til at være med i en læsekreds kan du kontakte Eva på telefon 61345842.