Læsekreds 1 maj 2022
Første del af Dorrit Willumsens selvbiografi udkom i 2009 med navnet ”Det søde med det sure”. Den består af kronologiske erindringsglimt fra hendes tidligste leveår på Nørrebro og frem til hun er i 20’erne, hvor hun har vekslende småjobs, skriver noveller og digte og går på stævnemøder med sin kommende mand, Jess Ørnsbo. De første 12 år af sit liv bor Dorrit Willumsen sammen med sin mormor og morfar, og selvom de to ønsker hinanden hængt under loftsbjælkerne, så er det et trygt og velstillet hjem med mange besøgende og en gasovn, der er så stor, at der kan ligge 137 æbleskiver i den. Som helt lille kender Dorrit Willumsen kun sin mor fra et fotografi. Moderen bor sammen med Dorrit Willumsens far i en lejlighed på Vesterbro, og da de bliver skilt, flytter moderen ind hos Dorrit og bedsteforældrene og forøger snart familien med endnu en datter; Jetje. Det er og bliver dog bedsteforældrene, der påtager sig forældrerollen. Især morfaderen har en enestående plads i hendes liv. Han er gammel sømand og har tatoveringer på armene af frække, halvnøgne damer – og så fortæller han eventyrlige historier og tager den lille Dorrit med på udflugter.
Læsekreds 2 Maj 2022
Magnus er tankbestyrer på en tank ved Vårslev gamle landevej midt inde i Vendsyssel. På et tidspunkt var det på tale, at der skulle laves en ny motorvej, men det fik ”naturfrederne” forpurret, og nu er det kun et spørgsmål om tid, før selskabet lukker tanken. I stedet for motorvejen blev det gamle mejeri ude på Fenner omdannet til et refugium for forfattere, og en dag kommer én af dem, en høj og flot dame, ind på tanken for at spørge, om Magnus er Everts bror? Hun har nemlig været Everts elsker, og nu er hun ved at skrive en erindringsbog.
Magnus har altid været den kedelige i forhold til broderen, en kvindebedårer og politisk venstrefløjsaktivist fuld af farver. ”Hvorfor skriver du ikke om sådan én som mig?”, spørger han. ”Sådan én som tjener sine egne penge, og som ikke har tid til at sidde og snakke med en forfatter om sin interessante storebror!”. Og så begynder Magnus alligevel at fortælle – om sin bror men i ligeså høj grad om sit eget liv, om tiden og om livet i provinsen.