Læsekreds 1 Marts 2026
Ammi – en skæbnefortælling fra grænselandet. Karsten Skovs roman om Anne-Marie, Ammi, sender os tilbage til tiden, til slutningen af 1. Verdenskrig og de første par år efter krigsophøret. Sønderjylland eller Nordslesvig er besat af tyskerne, og tusindvis af danske måtte tage det tunge tornyster på ryggen og gå i tysk krigstjeneste. Ivar er en yngre bonde fra Als; hans første kone er død, og han harnetop indgået ægteskab med Ammi, da han bliver indkaldt.Ammi får af myndighederne bevilliget en russisk krigsfange fra krigs-fangelejren i Løgumkloster til at hjælpe sig, og Fjodor finder en plads i husholdningen hos Ammi og svigermoderen. Snart får den unge kone beskeden, at hendes mand er meldt savnet ogformodes at være død. Og snart efter bliver Fjodor lukket ind i Ammisliv. Hendes mand er imidlertid ikke død, og da han omsider vender hjem, efter et krigsfangeophold i England, og en folkefestlig modtagelse i København, har Ammi netop født.Romanen om Ammi er gribende. Karsten Skov har skrevet en dramatisk hverdags-historisk kærlighedsroman, der samtidig belyser nationalitets-konflikten mellem dansk og tysk – og de blakkede – i grænselandet.Gribende, fordi Karsten Skov som kun få danske forfattere er i stand til at give sin skildring en både detaljeret og hverdagsrealistisk autenticitet, empatisk – folkelig!
Læsekreds 2 Marts 2026
Johanne Lykke Naderekvandi – Rød sol
Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.
Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.
Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?