Birgitte Hansen kom denne aften fra Struer, hvor hun bor og derfor lagde vi ud med Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Birgitte Hansen fortalte om Højskolesangbogens opståen i 1894, en følge af de dansksindedes fællessang fra 1864 til Genforeningen i 1920. Ca. hver 15-20. år bliver Højskolesangbogen opdateret. 1980er modellen fik tilføjet noder til klaverakkompagnement og becifringer til guitar. Vi fik sunget mange sange fra Det haver så nyligen regnet, Jens Vejmand til Lyse Nætter, Linedanser, De smukke unge mennesker og fik næsten lært Ramadan i København!!! Den var svær! Højskolesangbogen starter altid med Den signede dag og slutter med I skovens dybe stille ro. I pausen fik vi kaffe, te og småkager.
Historiefortæller, Jens Peter Madsen underholdt med muntre historier om sin barndom i 1950erne og talte om, hvorfor det er vigtigt, at erindre og fortælle historier om sin egen barndom til børn, børnebørn eller oldebørn.
Jens Peter Madsen er tidligere efterskole – og seminarielærer og han er nu en af landets mest efterspurgte historiefortællere og foredragsholder.
Flere af hans historier er udgivet som lydbøger på internetforlaget Storybox.dk og han er forfatter til bogen om mundtlige fortælling ”Lige ud af hovedet og uden bog”.
Jens Peter har haft den mundtlige fortællekunst med fra sin tidligste barndom på landet i Østjylland, hvor hans bedstemødre og skolelærere fortalte historier efter den oprindelige tradition, som mange ældre mennesker kender fra deres barndom og skoletid
Jens Peter Madsen bor i den gamle skole i Davinde og han blev i 2012 kåret som årets fynbo for sit bidrag til at genoplive den mundtlige fortællekunst på Fyn
Se mere om hans arbejde på siden www.jenspetermadsen.dk
Foredraget foregik i Café Tutten i Langeskovhallerne. Det var første gang LBV benyttede lokalet.
Fællessang på Bytoften startede med at formanden for Bytoftens Forening Poul Erik Grønfeldt fortalte om rundvisninger i området, om donationer til nye stolper til afmærkning af de gamle bosteder, om donation til stole og borde, om husets nye navn. Det er blevet kaldt mange ting, nemlig Vikingehuset, hvad det ikke er. Madpakkehuset, hvad det godt kan bruges til, men ikke skal hedde. Derimod hedder det nu Asgots hus, opkaldt efter Rønningestenens skrift som lyder “Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot, den rødskjoldede.”
Solen brød frem og vi begyndte at synge. Kirsten og Arne havde fundet 14 sange frem både fra nye og gamle Højskolesangbog. De akkompagnerede på henholdsvis klaver og guitar Kirkesanger ved Marslev Kirke Kirsten Carstensen sang for. Selv om vi kun var 15 fremmødte, blev der sunget godt igennem og vejret holdt, trods truende grå skyer.
Endelig kunne Langeskov Biblioteks Venner samle en flok til et arrangement og denne gang et udendørs arrangement.
Dem der ville vandre ca. 10 km sammen med Niels Mortensen startede ud fra Kvistgaard kl. 9.30.
Dem der ville vandre ca. 5 km sammen med Eva Gadegaard Sørensen startede ud kl. 10.
Ca. kl. 10.30 mødtes vi alle 22 med naturvejleder i Kerteminde Kommune Martin Køhl Søholm, som vandrede med os gennem noget af Urup Mose, et område på ca. 20 ha, der er uopdyrket. Kun en særlig kvægrace, Murray Grey racen (importeret fra Australien), græsser på området hele året rundt. Dette kvæg sørger for at holde vegetationen nede, således at 6 forskellige orkideer kan vokse her. Der er også set gåsepar med gæslinger, viber, lærker og en enkelt trane på rast samt særlige sommerfugle, bl.a. engperlemorssommerfuglen.
Vi kunne have vandret der i timer, men vi havde en aftale med Pernille på Kvistgaard at vi skulle slutte dér med at sidde på terrassen i det smukke vejr og nyde Pernilles dejlige sandwich med forskelligt fyld. Der var også kaffe og kage til dem med den søde tand.
Foråret er lærkernes og håbets tid. Symboliseret ved ”lærkesange” Nr. 288Velkommen lærkelil Melodi: Joseph Glæser 1873. Carl Mortensen 1872. Tekst: Christian Richardt 1868 Tryk på dette link og lær mere – og lyt til sangen
Digtet “ Ved lærkens komme “er skrevet I 1868 af Christian Richard. Fik anerkendelse som digter efter nederlaget i krigen 1864. I dette digt udtrykkes det, der afgør om livet bliver glædeligt,og som lærken kan vise os. Tro forstået i retning af, at være tro mod,at være trofast i de ting, som bærer vort liv. Der er komponeret to ”opløftende” melodier til digtet, hvor Carl Mortensens melodi ofte ønskes ved fællessang.
vers 1: Velkommen lærkelil Jeg ved ej strengespil, så sødt og rent og jublende så vide, som disse tonedrag, og glade klokkeslag der ringer våren ind ved vintertide.
vers 5: Kom lær mig noder til det håbets strengespil, som tvinger dig før gry at være vågen, lær mig som du at se igennem mulm og sne den pinseglans, der dølger sig bag tågen.
vers 1: En lærke letted og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt og det var forår og Danmark frit
vers 5: Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit. Velsign det herre fra sund til klit.
Det er sangen om Danmarks befrielse, som er blevet et symbol for frihedsdagen den 5. maj 1945, hvor alle landets kirkeklokker ringede freden ind. Lærken har i højskolesangbogen været et symbol på glæden og håbet med forårets komme.
”Håbets fugl” under stormen på Dybbøl i 1864 krigen. I en pause i beskydningen hørtes lærkesang højt oppe på himlen, Det siges, det gav de danske soldater håb og mod til at kæmpe videre.
På en plakat fra genforeningen i 1920 er der afbildet en lærke på toppen af en fane.
